Korn er ligesom frugt og grønt en vigtig bestanddel af vores kost. Korn bidrager med kostfibre, protein, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Især fuldkorn er det mest fordelagtige at vælge, hvis man tænker i sundhed og livsstilsforebyggelse. De kostfibre, der findes i specielt fuldkornsprodukter (hvor hele kornet er medtaget) er med til at regulere en sund kropsvægt, sænke kolesterolindholdet i vores blod og dermed reducere risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hjerte- og karsygdom og visse typer af kræft. Kost med fuldkorn mætter også godt, hvilket gør, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Og så er fuldkorn god for fordøjelsen.
Fuldkorn er med andre ord godt for din generelle sundhed. Fuldkorn kan i princippet både være hele og knækkede kerner, og det kan være kerner, der er forarbejdet, fx til fuldkornsmel. Når hele kornet er medtaget, så får du automatisk flere kostfibre, vitaminer og mineraler. Det er især vitaminerne thiamin, riboflavin, niacin, vitamin B6, folat, vitamin E samt mineralerne jern og zink, der findes i kornprodukterne.
Til den sundhedsfaglige
Som sundhedsfaglig kan du bruge plakaten med kornprodukter her til at undervise og vejlede dine klienter med. Lær dine klienter om, hvordan de forskellige kornprodukter kan bruges i den daglige kost. Hvilke kornprodukter er fordelagtige at skifte ud med, hvis man ønsker at øge sit indtag af fuldkorn. Kan man vælge mere fordelagtige korntyper til sin morgen- og aftensmad og hvordan med madpakken til skole eller arbejde. Der er masser af emner at tage hul på her.
Har du klienter med glutenallergi kan du også med denne plakat vejlede dem i, hvordan de undgår gluten i denne fødevaregruppe. Find ud af, hvor gluten findes i produkterne og dernæst hvilke erstatningsprodukter de kan bruge i stedet, således at de undgår at indtage gluten i deres kost.
Generel info
På plakaten her finder du de mest gængse korntyper, vi har her i Danmark. Plakaten indeholder navne på kornprodukterne, hvilke af korntyperne, der er klassificeret som fuldkorn og hvilke, der er klassificeret som glutenfri.
Se de andre designs med kornsorter på design 62, design 63 og design 64
Varenummer:
KOS-DS65
Formater:
Plakaterne fås i 2 størrelser: 40×50 cm, 50×70 cm
Baggrund:
Uden baggrund
Levering:
Leveres i papemballage
Ramme:
Alle plakater sælges uden ramme

